Historie 5

Med guldsmeden på arbejde

Hvordan lige det?


Allerførst må jeg lige gå tilbage i tiden for at følge Vira ”Med guldsmeden på arbejde”


Året er 2013, og det var en kold, og MEGET blæsende, mandag i oktober måned. Jeg var rejst til Finland, for at hente en omplaceringshund, en rød Australsk Terrier, som vi havde fundet et godt hjem til her i Danmark.


Vire levede da også godt hos familien en del år, inden der blev opbrud, pga. sygdom i familien, og Vire følte sig noget tilovers.

Vi fik Vire tilbage til os og ville så finde et nyt hjem til hende. Efter et enkelt forsøg, hvor Vire ikke følte, at det var der, hun skulle bo resten af sit liv, kom hun hjem til os igen.


Gennem Facebook blev vi kontaktet af et par unge mennesker, som meget gerne ville have en ældre og fornuftig hund. Dette blev prøvet og Vire – senere kaldet Vera – faldt rigtig godt til hos Thomas og Therese i Fredericia

.

Vera blev mere og mere tryg ved dette forhold, selvom hun ikke viste den helt store terrier glæde ved opholdet. Hun var lidt reserveret. Hun fulgte Therese hvorhen hun gik og stod.


Therese ejer en lille guldsmedje i Fredericia, hvor hun designer egne smykker i ædelmetal. (Ret flotte og spændende i øvrigt).

Efter nogle år i en lille lejlighed lykkedes det de 2 unge mennesker at leje et enderækkehus i nærheden af Snoghøj. Der er så noget længere på arbejdet for Therese og Vera, som altid er med hen på arbejdspladsen. Vera tilbringer så sin tid under Thereses værkstedsbord, hvor hun følger med i alt hvad der foregår i butikken og ser også gerne nye kunder an. Og måske også dem der bare står udenfor og kigger. Men hunde som går forbi får alle en hilsen med på vejen.


Men hvad gør man nu, hvor der er langt til butikken, og når Vera ikke vil løbe til byen og ikke gerne vil køre med bus. Ja, der indkøbes så en ”Christiania cykel” hvor Terese tramper i pedalerne og hjulpet af en lille elmotor, så sidder Vera der på ladet i både sol, regn og blæst. Nåh ja, hvis det bliver for koldt, har Therese nok et tæppe, hvor Vera kan putte sig i.


Og vel ankommet til butikken finder Vera hurtig sin sædvanlige plads i kurven under bordet og holder øje med det hele og tænker på en endnu dejlig køretur med cyklen og Terese trampende i pedalerne.


Som et lille kuriosum kan nævnes at Vera nogle gange synes, at nu skal der ryddes op i poserne med de nye eller færdige arbejder. Så tager hun en pose meget forsigtigt og kigger op på Therese for at se, om hun opdager at der flyttes rundt med dem. Men, det opdager Therese jo selvfølgelig. Men så prøver Vera lige et par gange til.

 

Skrevet af: Ole Buch for Kennel Bluetooth

birthe.buch@vgg.dk

www.kennel-bluetooth.dk

Tlf. +45 75821277

Iver Jarls Vej 31, 7100  Vejle