Om en rejse til England med hund

Efter sidste års succes tur til Nordfrankrig og hele invasionskysten, hvor vi boede på hoteller med vores hund, var tanken at vi i år ville til Sydengland.

Som sagt så gjort, vi vil køre til England på ferie med vores hund, en Australsk terrier. Sydengland er jo et dejligt område, skønt klima og med palmer i byerne så det ville blive en helt speciel oplevelse. Målet var Cornwall og Lands End. Vi havde også afsat 14 dage til turen, som skulle nydes sammen med vor hund, Silja.

Samtidig havde vi tænkt på at måske kunne vi udstille vor hund i England. Det synes måske let, men er det ikke. England er ikke medlem af FCI, den internationale hundesammenslutning, så umiddelbart kunne vi ikke finde ud af hvor vi evt. kunne udstille vores hund. Og det skulle selvfølgelig være i Sydengland i forbindelse med vores ferietur. Efter et par e-mails fik vi så tilsendt flere sider med oplysninger hvor der var ”dogshow” i vores område. Så langt så godt. Men man kan ikke bare udstille sin hund i England, da englænderne ikke godkender de øvrige landes tilmeldinger. Vi skulle have et ATC certificat til £ 5.00 fra den engelske ”The kennel Club”, som dokumenterede at hunden virkelig var vores iflg. stambog og købspapirer. Dette fik vi så tilsendt og fandt et par steder på vor rute hvor der var dogshow. Disse to steder blev kontaktet og vi blev tilmeldt og prisen for deltagelse var ikke overvældende, nemlig £ 5.00, som vi kunne afregne når vi kom.

Da den side var i orden skulle vi finde ud af hvordan vi i det hele taget kom til England med hunden. Alle har hørt om hvor besværligt det er med evt. karantæne osv.  Det viste sig ikke at være så vanskeligt endda. Først skulle overfartsmulighederne undersøges og det nærliggende var Esbjerg-Harwich med DFDS. MEN, overfartstiden er 17 timer (i bedste fald) og hidtil har DFDS ikke tolereret hunde ombord på nogen af deres skibe, dog har man nu erkendt at det skal være muligt at rejse fra Danmark til England med hunden. Restriktionerne er så bare at hunde skulle efterlades i et lukket rum i nærheden af bildækket, hvor vi som hundeejere allernådigst kunne ”besøge” vor hund 3 gange under overfarten og på bestemte tider. Det var selvfølgelig bare ikke os – vores hund er en del af familien og den skulle ikke efterlades på den måde. Nå, men der var da andre muligheder over den engelske kanal med de mange færger fra Calais til Dover, en tur på ca. 1½ time.  Også der var restriktionen at hunden skulle blive i bilen på vogndækket, som så blev aflåst. Heller ikke den løsning synes vi om, så valget faldt på Eurotunnel fra Calais til Folkestone. Her kører vi bilen ombord på toget og bliver i bilen sammen med hunden under overfarten, som varer 35 minutter. Fin løsning for os.

Med hensyn til det rent veterinære skal hunden også vaccineres. Dette er dog ikke meget forskelligt for den procedure som gælder, når man skal til Sverige, hvor der skal en ormekur til (foruden blodtest o.lign.) Men hvor ormekuren til Sverige gælder i 10 dage inden indrejse, så er det noget anderledes til England. Her skal man være klar til indrejse mellem 24 og 48 timer efter kuren. Ud over ormekuren skal hunden også have en kur for flåter – det får den alligevel. Alt dette skal af dyrlægen indskrives i det blå hundepas, som dokumentation. Check altid på Fødevarestyrelsens hjemmeside

Så er vi klar til afrejse fra Vejle en onsdag formiddag. Første med besøg hos dyrlægen, som giver hunden de 2 behandlinger og indskriver dem i hundepasset med dato og klokkeslæt. Så afsted til Nordfrankrig (Calais) med en overnatning i Holland og i Calais. Vel ankommet til Eurotunnel tidligt fredag formiddag viser et skilt med ”hundepoter” vej til hundekontrol inden ombordkørslen på toget til England. Her kontrollerer en meget venlig dame at hundens chipnummer passer med det i passet skrevne og at dyrlægen har givet de påkrævne behandlinger og udfyldt dato og klokkeslæt korrekt.

Det gik meget let og vi blev vist mod betalingsindchekningen og da det var klaret, så var det bare at køre ombord i toget til England.  I øvrigt kostede det € 46.00 for hunden bare den ene vej. Hjemturen gav ingen problemer, da det kun er indrejsen til England der er ”problematisk”.

Den første hundeudstilling fandt sted allerede om søndagen i Maidstone, i Kent. Rigtig mange hunde var mødt op fra fjern og nær, men en australsk terrier – udover vores – kunne vi ikke finde. Flere troede at vi havde en Yorkshire terrier, da mange af dem er større end en ”aussie”. Dette bevirkede så, at vi var de eneste med en aussie og blev dermed sat sammen med 5 forskellige andre racer, som der heller ikke var nok af. Så der blev bedømt mellem ”æbler og pærer”, men alligevel fik vi dog en 3.die plads. En skriftlig bedømmelse gives ikke i England. Men interessant var det alligevel at se hvordan en udstilling i England håndteres. Søndagen efter var vor næste udstilling i Ardingly i Sussex. Her var fremgangsmåden den samme som sidste søndag.  Efter denne var der ”Companion dog show” til fordel for den lokale ambulance flyver. Dette meldte vi os så også til – bare sådan for sjov. Her blev alle hunde bedømt samtidig, så dommeren havde virkelig travlt.

Selve ferieturen var rigtig dejlig og spændende – vi oplevede en masse og hunden nød at være med os hele tiden. Vi kørte i smalsporet jernbane, hvor Silja også var med, vi var ved Lands End, Dartmoor heden og Stonehenge. Selve overnatningerne foregik enten på hotel, hvor hunde som regel var velkomne eller B&B som også tog venligt imod os. På alle kroer (Inn´s) måtte vi gerne tage hunden med ind og spise – slet ingen problemer. Vor hund opførte sig – som sædvanligt – meget pænt og lå under vort bord mens vi spiste.

NB: I Frankrig er der slet ingen problemer med at medtage hund, hverken på hoteller eller spisesteder. Man spørger blot pænt ad hver gang.